Revision [505]

This is an old revision of ReglerNyhavn made by NyhavnsWebmaster on 2008-04-24 09:33:38.

 

Regler for Nyhavns Veteranskibshavn.



Forudsætninger.
Nyhavnsforeningen fik i 1976 etableret Nyhavn som veteranskibshavn.
Nyhavnsforeningens hovedformål er at sikre veteranskibshavnens højest mulig kvalitet, og til stadighed at efterleve foreningens lejebetingelser overfor Københavns Kommune og Havn.
Nyhavnsforeningen varetager de løbende forhandlinger med det offentlige om Ve-teranskibshavnens vilkår, ve og vel, og har derfor ansvaret for eventuelle reguleringer af fartøjsantallet.
Der gælder særlige betingelser for fartøjerne i Nyhavn. Den gratis havneplads forpligter.
Vilkårene fremgår af dette regelsæt, der som grundlag har Nyhavnsforeningens betingelser over for det offentlige.
Derudover er reglerne udbygget administrativt af Skipperlauget i samråd med Nyhavnsfor-eningen. Denne del kan i enighed løbende revideres.
Forudsætningen for en havneplads på Nyhavnsforeningens vandareal er overholdelse af dette regelsæt.

Særlige regler for veteranskibshavnen
Følgende aktiviteter er ikke tilladt uden særlig aftale med Nyhavnsforeningen

Handel fra skibe til kaj
Anvendelse af skibe til restaurant.
Permanent beboelse på skibe.
Opsætning af reklamer på skibe og kaj.
Udledning af spildevand

Adgang
Et skib der har fast plads på Nyhavnsforeningens vandareal i Nyhavn skal kunne optages i Træskibs Sammenslutningen (TS).
Alle gæsteskibe – inkl. vinterliggere – skal være medlem af TS med jomfrustander og gyl-digt årsmærke. Udenlandske fartøjer skal være af samme historiske kvalitet.
Ansøgning om fast plads, vinterplads eller længerevarende gæsteplads (mere end syv uger) skal behandles af Nyhavnsforeningen i samråd med Skipperlauget.
Ansøgninger om faste pladser skal indsendes i god tid, så de kan behandles og forelægges Skipperlaugets Admiralsforsamling i januar kvartal.
Et fartøj der tildeles fast plads ligger på prøve det første år. I tilfælde af påtale om manglen-de efterlevelse af ”Regler for Nyhavns Veteranskibshavn” kan prøvetiden forlænges eller pladsen mistes.
En fast plads i Nyhavn kan ikke gøres til genstand for handel. Ved ejerskifte skal et fartøj genansøge om plads, og på forlangende af Skipperlauget/Nyhavnsforeningen forlade hav-nen. (gammel uskreven regel)

Skibene
Fartøjerne skal være sødygtige, hvilket på forlangende af Skipperlauget eller Nyhavnsfor-eningen skal kunne dokumenteres ved fremvisning af fartcertifikat el.lign. eller sandsynlig-gøres på anden måde. Der kan dog midlertidigt dispenseres for skibe under ombygning.
Fartøjerne skal mindst være ansvarsforsikrede. *1
Skibene skal være vel vedligeholdte og tilsete.
Vinterpresenninger/overdækninger kan bruges i perioden 1.november til 31.marts (gammel uskreven regel)
Skibene skal fremtræde ryddelige og tidssvarende for deres oprindelse. (Ingen rulleforsejl, opslåede kalecher eller kulørte plast-kajakker f.eks.)
En fast havneplads skal benyttes mindst en gang om året med mindre andet er aftalt.
Fastliggere må, ved henvendelse til bestyrelsen, opsætte et til salg skilt på skibet. *2

Skibe under opbygning
Det har fra starten været meningen at Nyhavn skulle være en aktiv havn. Det er derfor vedtaget at der udover de sejlende skibe skulle være plads til to fartøjer under opbygning/restaurering. Formålet er at fremvise den håndværksproces der er grundlaget for det kulturelle fartøjsbevaringsarbejde. Følgende er gældende for skibe under opbygning:
Fartøjerne skal følge en restaureringsplan der på forhånd er godkendt af Skipperlauget og Nyhavnsforeningen. Udover en arbejdsoversigt skal restaureringsplanen indeholde en bin-dende tidsplan.
I arbejdsperioden ligger skibet på prøveplads hvorefter der kan ansøges om fast plads.
Bortset fra perioden med vinteroverdækning skal arbejdet foregå så publikum kan følge processen. Hvis ovenstående betingelser ikke bliver overholdt, skal skibets ejer forhale fartøjet til et egentligt værftsområde..

Fællesaktiviteter
Alle hjemmeværende skibe i havnen, samt eventuelle gæsteliggere, skal i videst muligt om-fang deltage i laugets arrangementer.

Afgifter
Der betales ingen havnepenge for de faste havnepladser og fartøjer på prøvepladser, udover det pligtige kontingent til henholdsvis Skipperlaug og Nyhavnsforening, der opkræves af Skipperlauget.
Gæsteskibe betaler ikke havnepenge den første uge. Derefter betales standardtakst.
Skipperlauget fastsætter standardtakster for gæsteskibe og fartøjer på vinterplads.
Fartøjerne betaler for vand og el. El. afregnes efter målt forbrug, og fartøjsejeren har ansva-ret for at det faktiske forbrug blive afregnet.

Havnefogeden
Fartøjerne er pligtige til at følge alle anvisninger fra Skipperlaugets havnefoged. Ved evt. uenighed kan afgørelsen efterfølgende indbringes for bestyrelsen.
Havnefogeden træffer på bestyrelsens vegne beslutninger med hensyn til udnyttelse af vandarealet, installationer m.v., herunder disponering af havnepladser, gæstepladser og an-dre forhold med hensyn til trafikken i havnen og gældende ”Regler for Nyhavns Ve-teranskibshavn.”

Nyhavnsbroen
Nyhavnsbroens betjening påhviler Skipperlauget.
Skipperlauget udpeger hvert år på Admiralsforsamlingen forslag til broåbnere og spærre-folk, der indstilles til Nyhavnsforeningen.



Dette regelsæt er behandlet og fællesgodkendt af Nyhavnsforeningens og Skipperlaugets bestyrelse på møde den 19. februar 2003
Tilføget af webmaster
*1 På Admiralfforsamlingen blev det i år 2007 påpeget at ansvar + hævning var et minimuns krav ( vedtaget på en tidligere admiralforsamling )
*2 Vedtaget på Admiralfforsamlingen 2007
Valid XHTML :: Valid CSS: :: Powered by WikkaWiki