Revision [77]

This is an old revision of BestyRelses3 made by NyhavnsWebmaster on 2008-03-17 16:19:56.

 



Referat af møde i Nyhavns Skipperlaug d. 12/3 2008


Tilstede:
Fra bestyrelsen: Eric, Jimmy, John Bo og Annette
Desuden Kim fra Svalan og Arne Gotved

Afbud:
Jørgen, der er på ferie i Kina

1. Nyt fra
1.1.: Formand.
Intet nyt er godt nyt.

1.2.: Kasserer.
Regnskab for 2007 er sendt til Nyhavnsforeningen.

1.3.: Havnefoged.
Ansøgning om fast plads modtaget fra Samir – Haabet.
Jimmy anmoder om den nye kontrakt til gæstebåde (denne er nu juridisk godkendt af Stig, så klar til brug fra 1/4) og udtrykker frustration over faste både, der ikke ligger i havnen. Hvis de kommer tilbage, hvad så med bådene på gæstepladser.
Vi holder møde d. 24/3 kl. 15.00 på Wotan, hvor dette punkt diskuteres, så vi har en fælles holdning inden Admiralsforsamlingen.

1.4.: Sekretær
Indkaldelse til Admiralsforsamling pr. mail har fungeret godt.
Nyhavnslisten justeres til generalforsamlingen, mail-adresser tilføjes.
Referat fra seminar om maritime kompetencecentre nåede vi ikke.

1.5.: TS-repræsentant
Se punkt 2 og 3

1.6.: Nyhavnsforeningen
Arne Gotved deltog. Der aftales sejltur til Flakfortet med Nyhavnsforeningen d. 20/5 2008. Afgang kl. 17.00, mødested udenfor Nyhavnsbroen.


2. Pinsetræf i Nyhavn år 2010, situationen lige nu
Eric orienterede om den hidtidige korrespondance med Københavns Kommune.
TSA (Træskibshavnen i Århus) har 25-års-jubilæum efterår 2009 og satser kraftigt på at blive værtsby i 2010 for at markere jubilæet.
TS har bestyrelsesmøde i Svendborg d. 12/4, hvor det besluttes hvilken by der peges på i 2010.

Vi besluttede at udskyde ansøgning om TS-træf i Nyhavn til 2011. Dels for ikke at lave unødig konkurrence med TSA, men også fordi 2011 giver anledning til at markere 35-året for oprettelse af Nyhavns Skipperlaug – eller er det 35-året for oprettelse af Nyhavns Veteranskibshavn???
Eric og Annette orienterer TS-sekretariat.

3. TS-medlemsmøde i København marts 2009?
Vi har netop deltaget i medlemsmødet i Ebeltoft. Disse skal gerne cirkulere mellem lands-delene, efteråret 2008 Fyn, foråret 2009 Sjælland.

TS-bestyrelsen efterlyser idéer og initiativ fra lokale skipperlaug. Eric har derfor lavet et forslag, som I bedes kigge på.
Forslag til værkstedsaktiviteter om lørdagen er kun hvad Eric lige fandt på. I er meget velkomne til at supplere med andre tiltag – fx redningsmanøvrer i svømmehal, navigation i teori og praksis. Hvad kunne være interessant? Har vi resurser til selv at være instruktører på visse felter? Økonomien på medlemsmøderne skal gerne holdes nede, og energien til søgning af fondsstøtte gemmer vi vel til Pinsetræf og Kaffekop? Programmet for søndag er ligeledes en strøtanke – andre idéer er velkomne.

Skipperlauget bakkede op om forslaget, herunder rammerne med TIB om lørdagen, overnatning i Nyhavn og fælles aktivitet søndag i Nyhavn.

Vi satser på tilbud af følgende karakter:
It, hvordan laver man skibets hjemmeside
Hvad gør du, når uheldet er ude om bord på skibet: brandslukning, førstehjælp…..
Tovværks- og wirearbejde
Træarbejde. Hvordan indsætter man en lus….

Eric og Annette meddeler TS-sekretariatet om vores tilbud til medlemmerne.

4. Justering af dagsorden til Admiralsforsamlingen
Steen fra Wahine har desværre meldt afbud. Et møde i Nordjylland kunne han ikke ændre.

Følgende tilføjes til agenda:
Eric vil godt være ordstyrer.
Nyhavn ansøger om værtsskab i 2011 i stedet for 2010.
Nyhavns Skipperlaug inviterer til TS-medlemsmøde d.7/3 - 8/3 2009.
Skipperlauget opretter en hjemmeside. Nyhavns-skipperlaug.dk. Jimmy køber forinden domæne og sender regning til John Bo.

5. Eventuelt
Der er møde i skipperlauget d. 24/3 kl. 15.00 på Wotan. På dagsorden er status på skibene i Nyhavn.
Annette uddeler kontrakt for midlertidig havneplads til Jimmy

Husk i øvrigt til Admiralsforsamlingen:
Vi har formøde d. 2/4 kl. 16.00 på Wotan
John Bo kopierer farvesæt af Beddingspladser og værfter i København til hver båd.
Annette medbringer Nyhavnslisten til revision + ekstra kopier af dagsorden m.m.
Jimmy sørger for øl og vand.



Referat d. 14/3 2008:
Annette Dres






















.......
Valid XHTML :: Valid CSS: :: Powered by WikkaWiki