Revision [5514]

This is an old revision of ArrangeMenter made by NyhavnsWebmaster on 2024-08-25 18:43:37.

 

FÆLLES Arrangementer 2024


opdateret 22 august- 2024


Skipperbyens Dag 2024
Lørdag den 31. august på Dragør Havn
Livet i Dragør, da skipperne havde deres gang i byen, er omdrejningspunkt for
Skipperbyens Dag, der afholdes lørdag den 31. august kl. 11–17. 
Bag arrangementet står byens tre museumsforeninger, Dragør Museumsforening,
Amagermuseets Venner og Danmarks Lodsmuseumsforening. På dagen inviterer
foreningerne børn, unge, voksne og alle med en barnlig sjæl til en familiedag på havnen i
skippernes, skipperkonernes og deres børns tegn. Alle gæster vil opleve mange frivillige
fra foreningerne, der med aktiviteter og oplevelser vil levendegøre og formidle Dragørs
mangfoldige historie med udgangspunkt i byen og havnen.
I løbet af Skipperbyens Dag vil alle kunne stifte bekendtskab med byens historie og prøve
nogle af de opgaver, dagligdagen i Dragør har budt på i gamle dage.
 
Der vil blandt andet være muligt at navngive og forberede navigationen af eget skib med
brug af kompas, bestemme fragt og destination, gå på skattejagt og lære at bøde garn.
Gæsterne kan prøve kræfter med huslige pligter i hjemmet og på skibene, f.eks. ved at
lære at sy, væve og vaske tøj. Man kan sågar møde en skibskok med sin søster, som
fortæller silde-eventyr fra middelalderen og op til vores dage. De to søskende laver også
en egnsret og serverer andre smagsprøver fra det lokale køkken, der blev spist både
hjemme og ude på sejlskibene. Der er ligeledes mulighed for at opleve en musikgruppe,
som vil spille sømandsviser med tekster bl.a. skrevet over dragørernes oplevelser på
havet.
Skipperbyens Dag får tilmed besøg af 8-10 gamle sejlskibe fra Nyhavns Skipperlaug, der
vil ligge til kajs i den gamle havn. Gæsterne på Skipperbyens Dag vil også få mulighed for
at gå ombord og tale med besætningerne.
Det vil samtidig være muligt at opleve restaurering af en gammel lodsbåd, se havnens
smakkejoller med kadrejere samt Lodsbåd 202 – og man vil kunne se og høre mere om
kutteren Elisabeth K574, der foruden sit fiskervirke også i sin tid sejlede jøder over
Øresund under Anden Verdenskrig. 
På havnen bliver desuden fremvist flere gamle teknikker fra byens storhedstider med
fiskeri og søfart som omdrejningspunkt, f.eks. rebslageri, bådbygning og måttefletning.
Endelig kan gæsterne vælge at få en rundvisning på Dragør Museum og gå med på en by-
og havnevandring. Museerne på havnen vil have gratis entré.
Der vil være mulighed for at købe lidt drikkevarer og lækkert at spise samt kaffe og kager,
bagt efter opskrifter fra den lokalhistoriske kogebog.
Skipperbyens Dag er en årlig tilbagevendende begivenhed, der blev afholdt første gang
sidste år. Arrangementet havde i 2023 omkring 800 gæster og det er håbet, at der i år
kommer endnu flere. Der er rig mulighed for at høre om nogle af de mennesker, der
engang havde deres gang på byens brosten, havnepladsen, strandkanten og sejlede på
de syv verdenshave.
Vel mødt og på gensyn på Skipperbyens Dag.

31 august
Fælles sejlads til Dragør
Der bliver fælles udsejling kl 9:00
Der bliver indkøbt lidt øl og vin mm
Gasgrillen medbringes
Alle sørger selv for bestik / tallerkener

Husk proviant til dagen derpå ( morgenmad og Kodimagnyler)

7 - 9
Pæreskuderne kommer


11. oktober 2024 Kultur natten
https://kulturnatten.dk/





Julefrokost
Det bliver lørdag d.30/11, i Marineforeningen

Københavns Marineforening: Takkeladsvej, 1439 København K










...




Valid XHTML :: Valid CSS: :: Powered by WikkaWiki